Den 9. paragraf

435,00
( 348,00 )

Den 9. paragraf - bind 1+2

Romanen er i 2 bind.

Historisk interesserede i frimureri og med hang til spændende bøger, vil være godt underholdte her. Forsiden er nærmest sort med en dunkel katedral og den niende tegn i guld. Umiddelbart lidt kedelig, men bagsideteksten skal nok formidle bogen.

I en blanding af fiktion og fakta skildres de gamle murermestre i 1400-tallet. Efter et brutalt overfald på de gamle mestre, vil de overlevende sikre deres viden om den imponerende byggekunst og laver i det skjulte henvisninger til de 9 love. I 1970'erne bliver Flavio præsenteret for de gamle mestre og bliver fascineret i sådan en grad, at han vil prøve at efterligne deres store magt og danne et nyt samfundsgrundlag i Italien på ufine metoder. Danske Erik bliver også indblandet i sagen samt politikommissæren Carini. Historierne væves ind i hinanden og giver et godt flow. Kærlighed, mafialignende metoder, opklaringsarbejde og malende beskrivelser af Italien som land, gør denne krimi meget allround. Der er sproglige fejl og mangler, men interessant er læsningen om de gamle mestre.

Spændende læsning om 1400-tallets murermestre indpakket i en krimi. Læsere af denne type bøger vil være godt underholdt.

-

Et fund af en gammel bog om Comaciner Mestrenes hemmelighed starter denne hæsblæsende roman. En kriminel organisation vil udnytte denne viden. Fortællingen binder fortid og nutid sammen. Ny roman af Bjarne H. Asbjerg Petersen.

Bygningskunsten er gennem generationer nedarvet fra stenhuggere, murere og tømrer. Disse håndværksmestres dygtighed, har fra tidernes morgen, været grundlag for en speciel livsstil, som kan opleves i forskellige kirker og katedraler over hele Europa. Disse byggelaug har i middelalderen sat en standard så høj, at betydningen af deres arbejde, næsten fik et religiøst tilsnit.
Det er i ærefrygt for disse bygmestre, at jeg har skrevet denne bog, som måske kan give et indblik i deres kunnen. Da bogen hovedsageligt bevæger sig i Italien, har jeg ”opfundet” en fiktiv situation, hvor de gamle mestres kundskab vil blive brugt i en kriminel sammenhæng, så man kan sige, at denne roman er en historisk kriminalroman.
Bjarne H. A. Petersen, forfatter og frimurer

Denne bogs forfatter, tager sine læsere med på en til tider nærmest åndeløs spændende rejse i mere eller mindre skumle italienske miljøer.
I en blanding af faktuel historie og fiktion får man en særdeles detaljeret indføring i gamle mestres byggekunst, til tider med henvisning til frimureriske traditioner. Man føres rundt i små italienske byer, som forfatteren synes at kende som sin egen bukselomme, man får spændende menuer beskrevet, der er ”opskrifter” på, hvordan uønskede personer diskret og effektivt bringes ud af denne verden, og med er sågar også et par velbeskrevne kærlighedshistorier.
Knud Mogensen

Historisk interesserede i frimureri og med hang til spændende bøger, vil være godt underholdte her. Forsiden er nærmest sort med en dunkel katedral og den niende tegn i guld. Umiddelbart lidt kedelig, men bagsideteksten skal nok formidle bogen.

I en blanding af fiktion og fakta skildres de gamle murermestre i 1400-tallet. Efter et brutalt overfald på de gamle mestre, vil de overlevende sikre deres viden om den imponerende byggekunst og laver i det skjulte henvisninger til de 9 love. I 1970'erne bliver Flavio præsenteret for de gamle mestre og bliver fascineret i sådan en grad, at han vil prøve at efterligne deres store magt og danne et nyt samfundsgrundlag i Italien på ufine metoder. Danske Erik bliver også indblandet i sagen samt politikommissæren Carini. Historierne væves ind i hinanden og giver et godt flow. Kærlighed, mafialignende metoder, opklaringsarbejde og malende beskrivelser af Italien som land, gør denne krimi meget allround. Der er sproglige fejl og mangler, men interessant er læsningen om de gamle mestre.

Sammenligning: Browns Det forsvundne tegn kan på emnet være sammenlignelig. Jordens søjler ligger lige for at sammenligne med. Martiglis 999 handler også om at slås for at bevare en historisk hemmelighed.

 

Inspiration